En gråvejrsdag i november

Den 23. november besøgte jeg, sammen med min familie, Den Gamle By I Århus. Minderne fra den ganske særlige julekalender ”Jul i Gammelby”, som blev vist første gang i 1979, kombineret med erkendelsen af at, det efterhånden er mange år siden, jeg sidst har været i Gammelby, var motiverende.

Og så var der jo lige den lille krølle at, et af Viborgs huse, et lille lejlighedskompleks på Skottenborg, var blevet genopført i ”Den Gamle By” for efterhånden en del år siden.

Heldigvis var der allerede pyntet op til jul, så hver gang vi gik ind i et af husene var der julepyntet, svarende til husets alder. I flere af husene var der levende værksteder og skuespillere, der høfligt og underdanigt undskyldte at, de krydsede min vej, selvom jeg gik gennem køkkenet og benyttede bagdøren ud. Det var jo tjenestefolkenes verden, men for mig blev det også en levende illustration af at, tjenestefolkene havde at kende deres plads uanset, hvor de befandt sig.
Der var boliger, som illustrerede julen tilbage til midt i 1800 tallet. Det var meget hyggeligt, men også med en bevidsthed om at, sådan har det formentlig ikke været for alle, især ikke det fine legetøj.
Der var faktisk også et legetøjs museum, som viste mange forskellige typer legetøj. Jeg bemærkede at tinsoldater og andet krigslegetøj fyldte noget. Mine overvejelser om den type af legetøj har altid gået på at, der ikke var nogen grund til at stimulere børn til at lege krig, men her slog det mig at, legetøjet også har været et redskab til at forstå og bearbejde den verden børnene var en del af. Der var også fine, men meget gamle møblerede dukkehuse, eksklusivt service i form af smukt dekorerede tallerkener, kopper og der til hørende knive, gafler og skeer. Sådan noget fint noget har jeg end ikke haft i halvfjerdserne.
På vores vej kom vi forbi et tømrerværksted, hvor vi mødte lærlingene, der boede i et værelse lige ved siden af værkstedet og havde pligter som at fyre op inden mester kom. Drengene var kun lidt mere end tolv år. Der var sandelig ikke meget barndom dengang.
Inde i værkstedet, blev det illustreret, hvor hård mesters tone og adfærd var overfor drengene. Man kan undre sig over, hvorfor der var denne strenge autoritet og underkuelse, men det hænger jo helt sikkert sammen med samfundets opbygning. Der var jo kongen, de adelige og pøbelen. Alene ordene fortæller om hvilken ringeagt der var for almindelige mennesker. Men at blive håndværker var anset. Ovenpå var der en sød illustration af en ung svend, som rejste fra sin hjertens kære, for at tage ud i verden og få erfaring. Han oplevede meget og det unge par var tæt på at bryde op, men så endte det hele lykkeligt alligevel.
På et tidspunkt kom jeg forbi en fin lille butik, der solgte sæbe og alt andet indenfor velduft. Helt sikkert en dejlig julegave at få. Især, hvis man også fik en lækker blød natursvamp.
På torvet var der både boder med alskinds godt, et kæmpe juletræ med lys i, Lirekassemand der spillede dejlig nostalgisk musik og så gæssene som gik rundt og skræppede af gæsterne. Gæs er per definition ikke bange for noget, men nogle gæster blev altså bange for gæssene.
Her købte jeg klassiske honninghjerter, med glansbilleder på, som hurtigt blev spist inden vi gik videre.
”Julumhejhuset”. viste sig at være et loft fyldt med mange sjove effekter og så lige en masse nisser.
Ved siden af var der den skønneste lille købmandsbutik, som ordentlig var dekoreret med julepynt. Man kunne også købe alskinds gamle ting til jul. Dette syn bragte barndomsminder frem, om stunder tilbragt med at lave julepynt og hvordan min mor lærte mig at flette mit første julehjerte. Jeg husker også en gang som ung, hvor jeg lånte en bog på det lokale bibliotek og kastede mig ud i at flette hjerter med mønstre svarende til disse. I den bog, var der også et meget kunstfærdigt hjerte med en isbjørn. Den tog lidt tid at klippe ud.

Den Gamle By rummer også et ret imponerende halvfjerdser kvarter, med gågade, pynt og meget mere. Jeg fandt huset fra Viborg, som rummede seks lejligheder. Der var meget forskel på lejlighederne. Stuen til venstre var en ret rummelig lejlighed med to stuer, soveværelse og køkken. Der boede en ældre herre, som sov tungt på sofaen ved mit besøg. Lejlighederne på første sal, virkede til at have flere, men mindre rum. Alle rum var gennemgangsrum, hvilket jo ikke giver meget privatliv. Køkkenet var ganske lille. Det var sjovt at se stilen, selvom jeg ikke kan mindes selv at have boet sådan. Lejligheden til venstre havde været beboet af fremmedarbejdere, eller gæstearbejdere, hvis man formulerede sig lidt venligere. Små fortællinger rundt om i lejligheden gav indtryk af at, der havde boet flere mænd sammen. De har jo nok været her uden deres familie. På anden sal var to helt små kvist lejligheder. Der var lige plads nok til et ungt par. Der var også et tørreloft og gemt væk i et hjørne var en lille hybel, hvor en radio amatør havde holdt til.
Lidt længere nede af gaden var der en børnehave og på hjørnet fandt vi et lille konditori, hvor vi hyggede os med varme drikke en stund.
I gågaden fandtes en udstillingshal. Udenfor var der skiltet med plakat udstilling, men da vi først kom indenfor, var der også en udstilling af gamle ure, lommeure, porselæn, sølvtøj og smykker som de var designet gennem tiden. En imponerende udstilling.
På vej ud af halvfjerdser kvarteret stod denne sjove lille sag. Som jeg husker det, stod den i gågaden og så kunne man købe aviser og blade. Hæng mig endelig ikke op på det
Mens vi gik rundt i de stenbelagte gader, måtte vi af og til trække væk fra de store sten i midten, sådan at det blev muligt for hestevognene at passere. Der var både en tospands og en enspænder hestevogn, hver med flotte heste og kuske klædt i datidens dragter. De talte også som det sig hørte til dengang, men når man så dem i et ubevogtet øjeblik, var de selvfølgelig som os andre.
Alt i alt en dejlig gråvejrsdag i november, hvor det akkurat nåede at blive så mørkt at, vi kunne nyde lysende inden vi drog videre.