Omega-3 som kosttilskud for og imod.
Hvorfor egentlig?
For nyligt udgav jeg en artikel om mit besøg i Tromsø, hos en producent af krill og fiskeoliekapsler af høj kvalitet. Idet jeg, som mange andre, tillægger et sådant produkt værdi, for min samlede sundhed, ville jeg også skrive en artikel, som underbyggede den sundhedsfremmende effekt af fiskeolie/ Omega-3 som kosttilskud.
Det har dog vist sig svært at finde dokumentation for, idet helt ny forskning medvirker til at Danmarks Hjerteforening, ikke længere anbefaler fiskeolie i form af kosttilskud. I stedet opfordrer de til at sætte pengene i frisk fisk, frugt og grønt.
Men fordi vi formodentlig alle har lidt af en akilleshæl i forhold til, altid at leve op til de anbefalede kostråd mm, tænker jeg at, årsagen til markedets omfang, skal findes i ønsket om at kompensere for vores fejl og mangler, når det kommer til vores kost. Derfor vil jeg med denne artikel illustrere, kilderne til Hjerteforeningens nye anbefalinger og et stort Review fra Cochrane samt anden nødvendig viden således at, du som læser selv kan danne dig en mening at, beslutte dine sundhedsfremmende handlinger udfra.
Omega-3
Omega-3 stammer fra havlevende dyr, som befinder sig forskellige steder i fødekæden, hvor alger er det nederste led som indeholder omega-3.
Typisk vil en fiskeolie kapsel indeholde omega-3 af typerne EPA og DHA
Det som gør omega-3 essentiel er at kroppen ikke er i stand til at danne disse fedtsyrer, men når de er tilstede i kroppen kan den danne andre nødvendige fedtsyrer. I princippet kan kroppen danne EPA og DHA udfra ALA, som er plantebaseret. Optagelsen af ALA er dog ret lille i forhold til optagelsen af EPA og DHA fra fisk.
Der udvindes omega-3 af både fisk og krill og krill har vist sig at være lettere at optage, idet krillolie i højere grad består af fosforlipider, ligesom cellemembranen. Professor Stine Marie Ulven har fundet at, der kan opnås samme niveau af omega-3 i blodet, som med fiskeolie, men med en laver dosis krillolie.
Kvalitet
Allerede i november 2012 kunne vi i fællesskab forarges over DR udsendelsen ”Kontants” undersøgelse af kvaliteten af fiskeolien i flere kendte produkter. ”Kontant” bad DTU (Dansk Teknologisk Universitet) analysere et antal produkter. Det der i særlig grad blev fokuseret på i udsendelsen, var at, kapslerne indeholdt harsk fiskeolie og at produktionsforholdene ikke var optimale. Januar 2013 udgav DTU et fagligt notat om regler for produktionen af fiskeolie og tonede frem i udsendelserne ”Danskernes Akademi” med velfunderede modsvar til ”Kontants” kritik af fiskeolieprodukterne. Professor ved ”Fødevareinstituttet DTU” Charlotte Jacobsen beskriver, hvordan sporstoffer kan medvirke til at, fiskeolien lugter harsk. Hun beskriver også, hvordan produktionsmetoden kan filtrere uønskede stoffer fra og at der i EU findes klare regler for opbevaringen og behandlingen af fisk, der anvendes til udvinding af fiskeolie. En af reglerne er at fiskeolie kun må udvindes af friske fisk. Hun nævner at DTU anbefaler at Totoxværdien er under 26, hvilket den internationale Omega-3 organisation GOED også har vedtaget som øvre grænse. Professor Charlotte Jacobsen oplyser at, så længe danskerne holder sig til det anbefalede indtag af fiskeolie, på 1g dagligt, kan fiskeolie med en Totoxværdi under 26 ikke have skadevirkning.
Produktionsmetode
Fiskeolie kan udvindes af flere kilder, hvilket defineres med en kvalitets kode. Almindelige fiskeoliekapsler indeholder triglycerid som forkortes TG. Mere koncentrerede fiskeolier indeholder ethylesteren som forkortes EE. Efter disse bogstaver kommer to tal som illustrerer forholdet mellem EPA og DHA i mg per gram fiskeolie. Udfra denne kode kan man vide hvilke produkter fiskeolien er udvundet af. TG 1812 indeholder 160mg EPA og 300mg DHA og er udvundet af fiskelever samt fiskefraskær, altså affald fra fx fiskefileterings produktion. Dette er den mest almindelige form, men det oplyses ikke altid på emballagen. TG 3322 indeholder 300mg EPA og 200mg DHA per gram. Fiskeolie med denne kvalitetsmærkning er udvundet af kødet fra fede fisk.
Fiskeolie og dermed Omega-3 er flerumættede fedtsyrer, som har meget let ved at harskne. Derfor er raffineringen af Omega-3 en omfattende proces, der sikrer slutproduktets renhed. Raffineringen foregår ved høj temperatur og i iltfrit miljø. Derud over filtreres olien for uønskede sporstoffer. Olien tilsættes ofte vitaminerne C og E, som er antioxidanter. Antioxidanterne virker hæmmende på harskningen af fiskeolie.
Forventningerne til Omega-3
Igennem tredive år eller mere har overbevisningen om at Omega-3 kunne forebygge alverdens dårligdomme levet. Årsagen skal findes i tidligere tiders observationer af befolkninger, som overvejende har levet af fisk. Hos dem er der observeret lav forekomst af hjerte-kar-sygdomme og lang levetid. Siden er det naturligvis blevet diskuteret indgående om, der nu også er belæg for at konkludere at, omega-3 fra fisk er en væsentlig årsag hertil.
En anden årsag kan være den helt grundlæggende viden om cellens opbygning og den nutidige stærke opmærksomhed på inflammation og antioxidanter.
På celleniveau
Cellerne er kroppens byggesten. Inde i cellen findes kerne, mitocondrier og meget andet, men opmærksomheden rettes især mod cellemembranen. Cellemembranen består af fosforlipider, kolesterol og vand. Cellemembranens funktion er afgørende for transporten af næringsstoffer ind i cellen, affaldsstoffer ud af cellen og signalstoffer, som har til opgave at sætte processer i gang eller standse dem.
Nerveceller har en særlig funktion. De fungerer som et ledningssystem for impulser til alle kroppens øvrige funktioner. Nerveimpulserne fungerer med høj hastighed, hvilket er en forudsætning for kroppens optimale funktion. Derfor er nerveceller isoleret med myelinceller, som hovedsageligt består af fedt. Hjernen og vores sanser fungerer på grund af høj koncentration af denne type nerveceller.
Omega-3 menes at have betydning for cellemembranens opbygning og vedligeholdelse. Logikken er at, hvis cellemembranen bevares intakt, så bevares cellens funktion intakt. Dette har betydning i det større perspektiv, når man ser på cellerne i blodkarrene, øjnene, hjernen samt alle kroppens øvrige organer. Når cellerne er intakte, fungerer organerne bedre.
Inflamation
I dag er der opmærksomhed på at inflammation kan føre til åreforkalkning og siden alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Og der er opmærksomhed på at antioxidanter kan hjælpe os med at forebygge sådanne tilstande. Der findes i dag et stort tag selv-bord af kosttilskud. Og det er blevet meget populært at indtage kosttilskud i en evig stræben efter at bevare sundheden længst muligt.
Inflammation skyldes frie radikalers hergen på molekylær niveau. Frie radikaler dannes ved forbrænding og består af atomer som meget gerne vil binde sig til andre atomer pga. frie elektroner. Ilt går gerne i forbindelse med andre stoffer. Derved bliver ilt molekyler til radikaler, som er meget aktive. Metal ioner og jern kan omdanne ilt til radikaler, der angriber de umættede og sårbare kulstofkæder i fedtstofferne. Antioxidanter virker bremsende ved at indfange og deaktivere de aggressive radikaler.
De hvide blodlegemer har til opgave at bekæmpe skadelige mikroorganismer i kroppen. I processen producerer de hvide blodlegemer flere kemiske forsvarsstoffer, her i blandt reaktive oxygenforbindelser (frie iltradikaler). Skadevirkning heraf ses ved rødme, varme, hævelse og smerte i et betændt område. Dette kaldes også inflammation.
Forskningen og anbefalingerne
Gennem de sidste 30 år er der naturligvis udført oceaner af forskning med henblik på at dokumentere effekten af fisk og Omega-3 i form af kosttilskud.
I en lang periode, var den foretrukne forskningsmetode interventions forskning. De senere år er der gennemført megen kvantitativ forskning og flere store meta analyser, hvilket i dag betyder at Danmarks Hjerte Forening meget klart har meldt ud at, de ikke anbefaler indtagelse af omega-3, i form af kosttilskud, som forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. En kovending der er meget tydelig, når man søger viden om omega-3 eller støder på reklamer for fiskeolieprodukter, som fortsat udtaler at have et samarbejde med Danmarks Hjerte Forening.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason bygger de ændrede råd på tre store og helt nye forskningsresultater. I afsnittene som følger illustreres hovedtrækkene ved disse undersøgelser samt yderligere et omfattende Review.
The ASCEND Study Collaborative Group
ASCEND har udført en undersøgelse i England som omhandler diabetikeres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Undersøgelsen har 15.480 deltagende diabetikere, uden kendt hjerte-kar-sygdom. Der er arbejdet udfra kvantitativ metode og den er både blændet og randomiseret. Opfølgningsperioden er 7.4 år.
Deltagernes egen læge har målt højde, vægt, blodtryk og der er taget blodprøver samt urinprøver.
Der er indsamlet viden om deltagerne ved spørgeskemaer.
Det primære mål for undersøgelsen er deltagernes første alvorlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom. Det sekundære mål er deltagernes første alvorlige vaskulære tilfælde eller ballonudvidelse.
I et lag for sig undersøges effekten af Hjertemagnyl eller placebo.
Undersøgelsen kan ikke påvise signifikant forskel på den gruppe af deltagerne som får omega-3 og den gruppe som får placebo.
Placebo er i denne undersøgelse olivenolie, hvilket også går for at være sundt, men kun indeholder lidt omega-3.
The VITAL Research Group
VITAL har udført en undersøgelse i Amerika der omhandlede kosttilskuddet omega-3 og D-vitamin anvendt som forebyggelse af udviklingen af hjerte-kar-sygdom og Cancer.
Der er ikke oplyst, hvad placebo for omega-3 består af.
Denne undersøgelse er også blændet og randomiseret samt udført efter kvantitativ metode.
Her har man valgt at lade alder være eneste kriterie for udvælgelsen af deltagere. Endvidere har man været omhyggelige med at opnå ensartet rasemæssig fordeling i undersøgelsesgrupperne. Undersøgelsen omfatter 25.871 personer. Mændene skulle være over 50 år og kvinderne over 55 år.
Opfølgningsperioden er 5.3 år.
Undersøgelsens primære mål er, hvor mange der udvikler alvorlig hjerte-kar-sygdom eller cancer. Det sekundære mål er, hvor mange der udviklede hjerte-kar-sygdom, som fører til operation samt specifikke former for cancer.
Der er flere lag i undersøgelsen, med henblik på at påvise effekten af D-vitamin i forhold til mørkhudede mennesker. Derud over adskilles, gruppen af deltagere, som fra undersøgelsens start behandles med Hjertemagnyl eller kolesterol sænkende statiner, fra de øvrige deltagere.
Undersøgelsen kan ikke påvise at kosttilskuddet Omega-3 gør signifikant forskel i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdom og cancer. Der er heller ikke påvist forskel i antallet af døde som følge af ovennævnte sygdomme.
Undersøgelsens store rasediversitet, har vist forskelle, som giver anledning til yderligere forskning.
Jama Cardiology
Jama Cardiology har udført en Meta analyse af ti undersøgelser af effekten af Omega-3 som forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.
Data er indsamlet fra ti store randomiserede kliniske undersøgelser, som samlet involverer 77.917 personer med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. 47% af deltagerne er mænd og gennemsnitsalderen er 64år.
Undersøgelsernes opfølgningsperiode er i gennemsnit 4.4år.
De otte af undersøgelserne er dobbelt blændede og de to er open labelled.
Alle ti undersøgelser har en størrelse på 500 eller flere deltagere.
Meta analysen kan ikke påvise signifikant sammenhæng mellem kosttilskuddet Omega-3 og en reduktion i risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.
Metaanalysen konkluderer at, da der er forskellige anbefalinger, for anvendelse af Omega-3 som forebyggende behandling, fra Europæisk og Amerikansk side, må der afventes resultater af undersøgelser der anvender større dosis af Omega-3.
Disse tre undersøgelser har alle anvend omega-3 doser på 1g dagligt.
COCHANE
COCHANE, Database of Systematic Reviews har gennemført et omfattende Review af Omega-3 i form af EPA, DHA og ALA anvendt som primær og sekundær forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.
Undersøgelsen har anvendt forskningsresultater fra flere store forsknings databaser, uden at vælge fra med afsæt i sprog.
Studierne er randomiserede, kontrollerede og kliniske.
Inkluderede studier har arbejdet med: kostråd og kosttilskud, der kunne øge optaget af Omega-3 versus placebo i form af intet kosttilskud, vanlig kost eller lavere dosis Omega-3.
I alt indgår 79 studier, som hovedsageligt er gennemført i lande med høj indkomst. Til sammen involverer de 79 studier 112.059 personer.
Der er yderligere sorteret efter undersøgelsernes størrelse og tidshorisont. Således er laveste antal deltagere er 100 personer og korteste tidsinterval et år.
Disse kriterier er valgt med afsæt i grundige undersøgelser af Browning, som har antyder at, det tager 5 dage for EPA og 273 dage for DHA at blive optaget og balanceret i blodets elementer.
Undersøgelsens omfang har givet mulighed for at måle på de forskellige hjerte-kar-sygdomme individuelt.
Der er fundet lidt eller ingen forebyggende effekt af øget Omega-3 indtag.
Hvordan anvendes forskningen?
Der findes mange typer af forskning, hvis værdi vurderes udfra, hvordan den er udført og hvilket felt den er udført i.
Når det handler om medicin, behandling og forebyggelse af sygdom, så befinder vi os i den lægevidenskabelige verden. Så selv om der kan argumenteres for andre typer af forskning, kan der ikke herske tvivl om at, den naturvidenskabelige og kvantitative forskning vejer tungest. Indenfor denne forskningskategori tillægges det stor værdi at: inklusions og eksklusions kriterier er veldefinerede og overholdes; undersøgelsen inddrager mange deltagere og at fordelingen i forhold til køn og alder mm er jævnt fordelt i undersøgelsesgrupperne; der anvendes randomisering; der sørges for blænding allerhelst dobbelt blænding; undersøgelsesmålene er klart definerede; undersøgelsens resultat kan opgøres i tal, altså statistik og at der er flere undersøgelser som når frem til det samme resultat.
Inklusions kriterier definerer klart, hvilke deltagere der kan indgå i undersøgelsen.
Eksklusions kriterier definerer og begrunder klart, hvilke deltagere, der ikke kan være en del af undersøgelsen. Begge dele har betydning for, hvor tydeligt et resultat undersøgelsen kan give.
Reduceret tvivl betyder øget troværdighed.
Et stort antal deltagere øger troværdigheden på grund af undersøgelsens omfang.
En jævn fordeling af deltagerne i undersøgelsesgrupperne øger troværdigheden, ved at udelukke betydningen af forhold som alder, køn, bopæl, rase og hvilken grad af risiko den enkelte har for at udvikle den aktuelle sygdom. Troværdigheden øges.
Randomiseringen betyder at, deltagerne får enten behandling eller placebo og at udvælgelsen foregår ved lodtrækning.
Blænding betyder at deltagere ikke har kendskab til hvem der får hvilken behandling. Ved dobbelt blænding ved forskerne heller ikke, hvilken behandling hver enkelt deltager modtager. Blænding betyder for forskerne at, de hindres i at opnå det resultat de søger. Det bliver altså mere troværdigt. For deltagerne betyder blænding at, de hindres i at opleve placebo. Det betyder at, hvis de tror på at behandlingen virker, så er de i stand til, på et psykisk plan, at opleve en bedre effekt af behandlingen. Troværdigheden øges.
Indenfor naturvidenskabelig og kvantitativ forskning tillægges det størst værdi når undersøgelsen er dobbelt blændet.
Klart definerede undersøgelses mål reducerer tvivl spørgsmål. Troværdigheden øges.
Statistik er lige så konkret som matematik, hvorfor der kan laves beregninger på basis heraf. Statistik har høj grad af troværdighed indenfor lægevidenskaben.
Flere undersøgelser kommer frem til samme resultat. Fuldstændigt ligesom med fysikkens love, hvis noget kan bevises igen og ikke kan modbevises, har det høj grad af troværdighed.
At gennemføre så omfattende forskning er meget dyrt, derfor er det ikke uden betydning, hvem der har betalt og stået for godkendelsen af den aktuelle forskning. For eksempel er det i nyere tid kommet frem, hvordan sukker industrien har fordrejet forskningen i sukker og fedt, sådan at kostens fedt er blevet dømt ude. Skandalen består i at, dette forhold har medvirket til at mange mennesker i dag lider af diabetes type 2, med stor risiko for også at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Al forskning bygger videre på eksisterende forskning, derfor har den nyeste forskning højeste grad af troværdighed.
Afrunding
Når alt dette er sagt, så er der jo også begrænsninger for omfanget af det resultat man opnår ved at forske så specifikt. Der vil altid være nogle spørgsmål som ikke er mulige at afdække og der vil altid være uenighed blandt verdens førende forskere, om hvordan resultaterne bør tolkes.
Under min research til denne artikel er jeg også stødt på udtalelser fra forskere, som kommenterer nuanceret og konkret på problemstillinger ved et undersøgelsesresultat.
Her fremstår Cochrane ekstra troværdig fordi, de sammen med resultatet af deres Review bringer udtalelser fra fx Professor Emeritus Tom Sanders, som kommenterer at: der ikke er taget højde for befolkningens øgede forbrug af kosttilskuddet Omega-3; at det kan være vanskeligt at finde dokumentation for, hvordan alvorlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom eller død som følge heraf kan forebygges, når flere af undersøgelserne er baseret på deltagere, som lider af hjerte-kar-sygdom og/ eller er i forebyggende medicinsk behandling og at der på nuværende tidspunkt foregår forskning, der skal afdække om en daglig dosis på 3g Omega-3, kan virke forebyggende mod hjerte-kar-sygdom.
Slutteligt vil jeg gøre opmærksom på at, der fortsat er stor interesse i at forske i Omega-3 i forhold til lidelser som ADHD, gigt, slidgigt, fedme og sikker meget mere.
Kilder:
Alf Thorstein Brun, 2012
”Oksidativ stabilitet til kommersielle fiskeoljeprodukter”
Universitetet I Tromsø, Fakultetet for biovitenskap, fiskeri og økonomi
Antioxidanter og helbred, Motions- og Ernæringsrådet, 2019 (PDF fil DTU)
Cochrane Datsbase for systematiske reviews 2018
Effects of n−3 Fatty Acid Supplements in Diabetes Mellitus 2018
Oliesyre Gyldendal Den Store Danske 2009
Kilder til fedtsyrer i din kost
Københavns Universitet Institute for Idræt og Ernæring 2016
Marine n−3 fatty acids and prevention of cardiovascular disease and cancer 2019
Menneskets Fysiologi af Egil Haug, Olav Sand og Øystein V. Sjaastad
C.E.G. Gads Forlag, København 1993
Dioxin og PCB Miljø- og Fødevareministeriet 2018
Guide til fedtstoffer Naturli 2017
Fedtstoffers opbygning Netdoktor.dk 2000
Professor Emeritus, ernæring og diætetik ved Kings College London 2018
Mladenka Zdralic
Nordic Light Krill og Fiskeolie