Julekagebagedag sammen med Red Barnets aktivitetsgruppe

Allerede først i det nye år gjorde jeg sammen med min veninde en aftale med Red Barnet om at bage julesmåkager sammen med nogle trængte familier. Vi havde en idé om at søge fonde og sponsorater til indkøb af grej til hvert barn, men det var vi for længe om at komme i gang med.

I stedet gennemtrawlede jeg og mine veninder samtlige genbrugsbutikker, vi kom i nærheden af for kageruller og kage figurer. Resultatet blev en pæn samling af kageruller som blot skulle have en kærlig hånd for at ligne en million, så det fik de. I tillæg blev der en imponerende samling af kagefigurer i alle størrelser og former. Det lykkedes også at finde kagedåser, så hver familie havde noget at bære kagerne hjem i.
Red Barnets aktivitetsgruppe er et arrangement for trængte familier, som giver forældre og børn mulighed for at styrke deres indbyrdes relationer gennem positive aktiviteter og oplevelser. Aktivitetsgruppen fungerer ved at frivillige hjælper med at gennemføre aktiviteterne.

Nå men vi havde altså fået lov til at være en del af årets sidste og mest julede arrangement. Det vil sige, min veninde var uheldig at brække sin hofte, på vej til stemmeurnen, så hun følte sig for langsom til at være til nytte og ærgrede sig inderligt.
Jeg havde nogle dage forinden lavet en dobbelt portion brunkagedej, så den rigtigt kunne komme til at smage af noget.
På dagen kom jeg så, belæsset med syv kageruller, en posefuld kageforme, seks kagedåser, mel og brunkagedej, brasende jeg ind af fordøren til De Frivilliges Hus, hvor jeg straks blev modtaget med glæde af den lokale aktivitets leder og spændte børn, som spurgte, hvor min veninde var.
Inden min ankomst havde de spillet julebingo og jeg bemærkede at, nogle af børnene stolt bar rundt på deres gevinst samtidig med at, de lystigt spiste æbleskiver med flormelis og syltetøj.
Der blev nu hurtigt ryddet et bord så vi kunne komme i gang, hvorefter jeg fandt kagerullerne og hældte kagefigurerne ud på bordet med rabalder, efterfulgt af samlet begejstret udbrud. Børnene var meget ivrige og havde næsten ikke tid til at få forklaret, hvordan det skulle gå for sig. Så jeg viste hurtigt at de lige skulle ælte dejen lidt, putte lidt mel på bordet og rulle dejen ud. Det med figurerne fandt de selv ud af, selv om nogle lige skulle have vist at den ene side var skarpere end den anden. Hver familie fik et stykke bagepapir, som hurtigt blev til flere. De to som ellers stod for arrangementet bagte brunkagerne efter alle kunstens regler og selv om der var lidt forskel på hvor tykt de var rullet ud, var der næsten ingen brankede småkager. I hvert tilfælde var der nok frivillige til at slette ethvert spor af noget sådant.
Gruppen af familier var en blandet skare af forskellige nationaliteter, så sprogligt var det noget af en smeltedigel. Jeg fik dog en fin snak med alle på glimrende dansk. Rigtig hyggeligt.
Denne danske tradition med brunkager var nok ikke så kendt for deltagerne, men brunkager var måske et rigtigt godt valg på grund af de mange krydderier. Dem blev der i hvert tilfælde spurgt ind til og der blev kommenteret på at, de ikke var særligt søde, hvilket lod til at være et plus.

Det var tydeligt at børnene syntes om at lave brunkager. Koncentrationen var til at tage at føle på og snakken så stemningsfyldt og så højlydt at der næsten ikke var til at høre sig selv tænke. Det var mest børnene der var i gang, men mødrene var lige bag dem og vejledte når der var behov. De største af børnene producerede store mængder småkager, mens de lidt mindre somme tider fik at vide at kagen var for tyk og derfor måtte rulles ud igen. Selv teknikken med at vende dejen flere gange under udrulningen blev illustreret. En af de mindste sad længe ganske koncentreret og nulrede mel ind i dejen indtil den var helt ubrugelig til småkager, men det lod ikke til at betyde noget, for hun stablede det op til små kage/ sandslotte og glattede det ud igen. For hende var det helt klart fornemmelsen i fingrende der betød noget. En af de største drenge spurgte, hvordan hun havde fået lavet dejen sådan, hvortil jeg svarede at, det var et spørgsmål om at ælte nok mel i. Det vil jeg prøve sagde han fluks og fandt nogle dejrester at eksperimentere med.
Selv om jeg havde meget brunkagedej med slap det op og børnene spurgte efter mere, men det kunne jeg jo ikke præstere, så i stedet fortalte jeg mødrene at, de gerne måtte få en kagerulle og nogle figurer med hjem. Det ville de alle sammen rigtig gerne, så den samling jeg fik med hjem, var knap så imponerende. Men hvad betyder det, genbrugsbutikkerne har snart kagefigurer og kageruller igen.
Som afslutning på dagen ville børnene gerne høre og allerhelst se husets nisse, men nissen var genert og var kun fremme når der ikke var andre i huset. Fordi alle børnene havde været så artige havde nissen sørget for at, der var gaver til alle børnene og sådan gik det til at hvert barn fik en pakke med legetøj med hjem, sponsoreret af en anonym giver. Børnene var rigtig gode til at bytte med hinanden, så de hver især fik noget de syntes om.
En meget stemningsmættet dag for alle.